VÆLG KATEGORI:
Alle retter Hovedretter Desserter Fjerkræ Fisk og skaldyr Lam Svinekød Oksekød og kalvekød Grøn mad Supper Salater Brød og kager Diverse Fedtfattige retter
 
  Ristet torskefilet med ostesauce

 

TEMAER
VIDEOLEX
KOGEBØGER
HJÆLP
INFO
FORSIDEN
« tilbage
Udskriv opskrift »
Send til en ven »
 

Ristet torskefilet med ostesauce

Letristet torskefilet på grøn bund af courgetter og porre smager skønt med en lidt kraftig ostesauce henover. Kombinationen er måske lidt usædvanlig men smagen er god.

RISTET TORSKEFILET MED OSTESAUCE (4 personer)

6-700 g torskefilet (eller anden hvid fisk)
2 spsk. hvedemel
salt og peber
20 g smør
2 porrer eller 1 bdt. forårsløg
1 courgette
15 g smør
Sauce:
75 g gorgonzola eller anden blåskimmelost
2 1/2 dl mælk
½ spsk. majsstivelse
1 bdt. hakket persille
Tilbehør: små kartofler eller pasta

Fjern evt. ben fra fisken, skær den pænt til og i passende stykker. Vend dem i krydret mel og steg dem gyldne i smør på panden. Vent med at lægge fisken på til smørret er bruset af og vend kun stykkerne én gang. Steg dem til sidst. Skær porerne i tynde ringe og riv courgetten groft. Svits først porerne et par minutter i smørret og vend courgetterne i. Steg 2-3 minutter. Krydr med salt og peber.

Sauce: Pisk mælk og majsstivelse sammen i en tykbundet gryde. Skær osten i små stykker og kom dem i. Varm langsomt op under let piskning og kog saucen til den tykner. Smag den til og vend til sidst hakket persille i. Tykkelsen kan justeres med mælk. Server fisken ovenpå den grønne bund og giv sauce og tilbehør ved siden af.

Opskrift: Susanne Palmqvist

Inspiration på email? Skriv dig op her