VÆLG KATEGORI:
Alle retter Hovedretter Desserter Fjerkræ Fisk og skaldyr Lam Svinekød Oksekød og kalvekød Grøn mad Supper Salater Brød og kager Diverse Fedtfattige retter
 
  Pandekagetoppe med skinke og laks

 

TEMAER
VIDEOLEX
KOGEBØGER
HJÆLP
INFO
FORSIDEN
« tilbage
Udskriv opskrift »
Send til en ven »
 

Pandekagetoppe med skinke og laks

De flotte pandekagetoppe kan bruges som snaks, forret eller natmad. De er lune og fyldt med skinke eller laks. De kan forberedes og lægges på køl, så de bare skal 10 minutter i ovnen.

PANDEKAGETOPPE MED SKINKE OG LAKS (der bliver 4 pæne toppe af hver pandekage)

2 store tortillas (købes færdige, vælg de største)
1-2 spsk. Dijonaisse (mayonnaise rørt med dijonsennep, mild smag)
ca. 100 g skinke i tynde strimler
1 stort bdt. purløg
ca. 50 g fintrevet emmentaler
ca. 50 g flødeost med hvidløg
ca. 100 g røget laks i skiver
Pynt: frisk kørvel eller lidt salat

Smør den ene pandekage med et lag Dijonnaise, fordel skinke og ost over og drys med halvdelen af klippet purløg. Rul pandekagen sammen. Smør den anden med et tyndt lag flødeost og fordel laksen ovenpå. Drys med resten af purløgen. Rul den sammen. Læg pandekagerne koldt, indpakket til de skal bruges. Læg dem på en plade med bagepapir med sammenføjningen nedad. Bag dem midt i en 200 grader varm ovn ca. 10 minutter. Tag dem ud og skær dem først igennem på midten. Del hvert stykke med et skråt snit og stil den på højkant på et fad eller på tallerkner. Pynt med grønt omkring. Skal de bruges som snaks kan de skæres ud i mindre stykker. Giv et glas tør hvidvin eller champagne til.

Opskrift: Susanne Palmqvist

Inspiration på email? Skriv dig op her