Moussaka med salat
Moussaka, som stammer fra det græske køkken, er rigtig sommermad. Under et lag af auberginer og tomater gemmer sig en mild krydret kødsauce og det hele holdes sammen af mælk, æg og ost.MOUSSAKA MED SALAT (6 personer)
2 mellemstore auberginer
groft salt
ca. 2 spsk. olivenolie til stegning
0,8-1 kg hakket oksekød
1 spsk. olivenolie
1 stort løg, hakket
Sådan hakker du et løg .
2 fed hvidløg, hakket
1-2 tsk. herbes de provence
500 g purerede tomater (sælges i papkarton)
600 g kogte kartofler i skiver (evt. frosne, forkogte)
4-6 modne tomater
150 g revet mild ost
ca. 4 dl mælk
3 æg
Sådan ser du om et æg er frisk .
Tilbehør: grøn salat evt. med fetaost
Skær auberginerne i 1 cm. tykke skiver på langs. Gnid med groft salt og lad dem trække 20 minutter. Tør dem helt fri for salt. Brum dem 2-3 ad gangen på panden i ganske lidt olie. Steg til olien igen syder. Læg dem på bagepapir eller køkkenrulle. Kom ny olie på panden for hver gang. Kødsauce: brun kødet til det er grynet og tag det op. Svits hakkede løg og hvidløg og bland kødet i igen. Tilsæt krydderier og tomater og lad det koge sammen 10 minutter. Smag til med salt og peber. Skær tomaterne i skiver fra stilkeenden. Smør et dybt ovnfast fad. Læg et lag kartofler i bunden. Herover auberginer og et lag ost. Kom kødsaucen ovenpå og drys med ost. Læg tomatskiver og auberginer øverst. Pisk æg og mælk sammen med lidt salt og peber og hæld det langs kanten af fadet. Løft med en gaffel så det kommer ned til bunden. Bag moussakaen 45 minutter midt i en 200 grader varm ovn. Serveres varm eller lun med salat.
NB: retten kan laves i forvejen, forskæres i firkanter og varmes igen f.eks. til en buffet.
Opskrift: Susanne Palmqvist