Koteletter med bacongrillspyd
Lune aftener inviterer til mad på grillen. Til koteletten skulle du prøve spiddene med nye kartofler, bacon, tomater og courgetter, de får en rigtig god smag. Du kan bruge en rest kogte kartofler hvis du har det. Giv en kold sauce med krydderurter til.KOTELETTER MED BACON-GRILLSPYD (4 personer)
4 svinekoteletter uden ben
1 spsk. sød chilisauce
1/2 spsk. olie
salt og kværnet peber
24 små kogte kartofler med skræl
12 cherrytomater
2 små courgetter
150 g bacon i tynde skiver
Tilbehør: grøn salat og cheasyfraiche eller ylette rørt med hakkede krydderurter
Rør chilisauce, olie og salt og peber sammen. Dup kødet tørt, rids fedtkanten og pensl med grillsaucen. Skær courgetterne i tykke skiver. Lav 2 spid pr. person. Start med en courgetteskive, forsæt med bacon og læg det over en kartoffel. Forsæt med tomat, kartoffel, tomat, kartoffel og slut med courgette. Lad baconskiven følge i en bølge om grøntsagerne. Pensl med grillsauce. Grill både kød og grøntsagsspid et par minutter på hver side. Grøntsagerne kan også laves i ovnen og koteletterne på panden.(WM: video 0025)
Opskrift: Susanne Palmqvist