VÆLG KATEGORI:
Alle retter Hovedretter Desserter Fjerkræ Fisk og skaldyr Lam Svinekød Oksekød og kalvekød Grøn mad Supper Salater Brød og kager Diverse Fedtfattige retter
 
  Tortilla med krydret fyld

 

TEMAER
VIDEOLEX
KOGEBØGER
HJÆLP
INFO
FORSIDEN
« tilbage
Udskriv opskrift »
Send til en ven »
 

Tortilla med krydret fyld

Sommermad skal være mad, der ikke tager for lang tid i køkkenet. Her bruger vi hakket oksekød nok til to middage. Steg for eksempel en god bacon-bøf med krydderurteost på toppen den ene dag og lav samtidig krydret fyld til tortillaerne. Næste dag har du nem mad der sættes på bordet med salat og avocado. Så kan hver selv fylde sin tortilla efter behag.

TORTILLA MED KRYDRET FYLD (4 personer)

4-500 g hakket oksekød
1 spsk. olie
1/2 brev Enchilada Sauce Mix (Casa Fiesta)
1-2 dl vand
1-2 spsk. tomatpuré
eller 1 spsk. sød chilisauce
salt og kværnet peber
50 g rosiner
30-50 g smuttede mandler
Sådan smutter du mandler .
8 hvedetortillaer
Tilbehør: fintsnittet icebergsalat, avocadoer i både
Sådan ordner du avocado .
, tomater i både, friske minimajs, evt. forårsløg i ringe og mild revet ost.

Kryddermix til chilisauce, giver god krydring til oksekødet. Du kan tilsætte ekstra krydderier hvis du vil have fyldet stærkere. Svits kødet i olien til det gryner. Kom kryddermix ved og rør godt. Hæld vand, tomatpuré og rosiner ved og lad saucen simre 10 minutter. Den skal ikke være for fugtig. Smag den til, den må gerne være stærk når den skal spises sammen med de milde grøntsager. Vend til sidst hele smuttede mandler i. Gør alle grøntsagerne klar og server dem for sig. Lun tortillaer et par minutter i ovn eller mikroovn og server dem pakket ind i et viskestykke. Sæt saucen varm på bordet. Lad hver person selv fylde sin tortilla med salat, kødsauce, grøntsager og mild ost(pas på den ikke bliver for fyldt). Pak den sammen og spis med fingrene. Husk servietter!

Opskrift: Susanne Palmqvist

Inspiration på email? Skriv dig op her