VÆLG KATEGORI:
Alle retter Hovedretter Desserter Fjerkræ Fisk og skaldyr Lam Svinekød Oksekød og kalvekød Grøn mad Supper Salater Brød og kager Diverse Fedtfattige retter
 
  Marinerede revelsben med melonsalat

 

TEMAER
VIDEOLEX
KOGEBØGER
HJÆLP
INFO
FORSIDEN
« tilbage
Udskriv opskrift »
Send til en ven »
 

Marinerede revelsben med melonsalat

Marinerede revelsben er rigtig lækre, enten du grillsteger dem eller steger dem i ovnen. Det er en god ide at koge dem først, så de ikke skal stege så længe. Det kan nemt gøres dagen før. Til den lidt stærke marinade passer en mild salat med melon fint.

MARINEREDE REVELSBEN MED MELONSALAT (4 personer)

2 revelsben pr. person
marinade:
2 spsk. sød eller stærk chilisauce
1 spsk. dijonsennep
3 cm. frisk ingefær
Sådan renser, skærer og hakker du ingefær .
saft af 1 appelsin
1 spsk. sukker eller farin
lidt salt og kværnet peber
salat:
1 stort icebergsalat
1 galia eller lille honningmelon
2 små courgetter
1 tsk. sennep
2 tsk. vineddike
2 spsk. olivenolie
Tilbehør: evt. flutes

Kom kødet i kogende vand og lidt salt og kog dem 45-60 minutter efter tykkelse. Tag dem op og lad dem blive kolde. Skræl ingefæren og riv den fint. Rør alle ingredienserne til marinaden sammen og hæld den over kødet. Lad det gerne trække koldt et par timer, men mindst 1. Vend kødet af og til. Grill dem 5-7 minutter på hver side ikke for tæt på gløderne og pensl med marinaden hel tiden. Eller steg dem i ovnen ved 225 grader ca. 10 minutter på hver side med al marinaden ved. Vend dem så også oversiden får farve. Pas på de bliver pludselig ret mørke. Server med salat: Snit salaten fint, skær courgetterne i meget tynde stave og melonen i små terninger. Pisk sennep og vineddike med olie til en mild dressing og dryp den over.

Opskrift: Susanne Palmqvist

Inspiration på email? Skriv dig op her