Kogt kalkunbryst med soltørrede tomater
Af magert kalkunbryst kan du lave to meget forskellige retter. Den ene dag serveres kødet varmt med en lækker mild sauce med soltørrede tomater og en anden dag f.eks koldt med en cremet tunsauce og salat.KOGT KALKUNBRYST MED SOLTØRREDE TOMATER (4 personer)
ca. 600 g kalkunbryst
4-6 små løg
2-3 persillekviste
1 kvist timian
ca. 3 dl vand eller hønsebouillon
salt og lidt hele peberkorn
5 soltørrede tomater
1 tsk. rød pesto (fås i supermarkeder)
2 spsk. Cheasy fraiche 9%
1 tsk. majsstivelse
Tilbehør: løse ris med små ærter, pasta eller kartofler
Snør kødet med bomuldssnor til en lille rulle (hvis det er et stort stykke bryst kan det skæres igennem ). Bring vandet i kog og kom kødet i (det behøver ikke være dækket). Bring i kog igen og fjern evt. skum. Tilsæt persille, timian, pillede løg, tørrede tomater, salt og peberkorn. Kog under låg ved svag varme til kødet er mørt 25-35 minutter efter tykkelse. Lad det trække i vandet 15 minutter. Tag det op sammen med tomaterne og løgene. Si suppen og kom den tilbage i gryden. Der skal være 2 1/2 dl. Pisk pestoen i og bring i kog. Rør Cheasy fraiche med majsstivelse og pisk det i saucen. Lad den koge 5 minutter. Skær tomaterne i tynde strimler og vend dem i. Smag saucen til. Skær kødet i skiver og ¢s saucen over. Læg de små løg ved. Server med det valgte tilbehør.
Opskrift: Susanne Palmqvist