VÆLG KATEGORI:
Alle retter Hovedretter Desserter Fjerkræ Fisk og skaldyr Lam Svinekød Oksekød og kalvekød Grøn mad Supper Salater Brød og kager Diverse Fedtfattige retter
 
  Lammegyros med løse ris

 

TEMAER
VIDEOLEX
KOGEBØGER
HJÆLP
INFO
FORSIDEN
« tilbage
Udskriv opskrift »
Send til en ven »
 

Lammegyros med løse ris

Synes du det er hektisk hver dag at skulle starte helt forfra med aftensmaden, kunne du lave denne lammegyros. Den skal nemlig helst lægges i marinaden aftenen før og så tager den ikke mange øjeblikke at svitse, når maden skal på bordet. Du kan spise pasta eller ris til, og kan du ikke lide lammekød kan den også laves med oksekød.

LAMMEGYROS MED LØSE RIS (4 personer)

ca. 600 g lammekød i strimler eller små terninger
1 spsk. barbecue-krydderi (f.eks. fra Santa Maria)
1 tsk. revet muskat
2 tsk. herbes de Provence
lidt kværnet peber
2 spsk. olivenolie
2-3 peberfrugter
Sådan renser du en peberfrugt .
200-300 g små miniløg ( fra frost)
salt
Tilbehør: løse ris, mangochutney evt. kogte grønne bønner

Pisk olie og krydderier sammen i en skål. Vend kødet heri, dæk det til og stil det i køleskab til næste dag eller mindst 2 timer. Rens peberfrugterne og skær dem i korte strimler. Varm en pande eller wok godt op. Kom lammekødet med dressing på og vend i det til det er helt brunet. Tag det op. Kom peberfrugter og løg på panden og steg 2-3 minutter. Kom kødet med væde tilbage og steg det hele ca. 5 minutter til kødet er mørt. Smag til med salt og peber. Server det med løse ris , chutney og evt. grøntsager.

Opskrift: Susanne Palmqvist

Inspiration på email? Skriv dig op her