Bacontærte
Et stykke lun grøntsagstærte er dejlig, ikke for tung mad. Bacontærten er rigtig lækker med fyld af porrer og courgetter, så du får en god portion af de daglige grøntsager hvis du også spiser salat til.BACONTÆRTE (4 personer - færdig usødet mørdej kan bruges, beregn 2 ruller)
dej: 150 g hvedemel
85 g koldt smør
et nip salt
1 æggeblomme
Sådan ser du om et æg er frisk .
ca. 2 spsk. koldt vand
fyld:
2-3 porrer i tynde ringe
1 mellemstor courgette groft revet
10 g smør
salt og peber
timian
2 1/2 dl fløde 13%
3 æg og æggehviden til rest fra dejen
150-200 g mager bacon i strimler
Tilbehør: blandet salat
Sådan laver du en tærtedej .
Bland mel og salt og smuldr det kolde smør heri. Saml dejen med æggeblomme(gem hviden) og koldt vand og ælt den hurtigt sammen (nemt i en food-processor). Rul den ud på et melet bord og læg den i en letsmurt tærteform 24-26 cm.. med dejen lidt ud over kanten. Prik bunden og forbag den 15 minutter midt i en 200 grader varm ovn. Lav imens fyldet: svits porrerne et par minutter i smørret og rør courgetterne i. Svits 2-3 minutter og krydr med salt, peber og timian. Kom dette på tærtebunden. Pisk æg, æggehvide og fløde sammen og hæld det over. Rist baconen sprød på en tør pande og drys det ud over tærten. Bag den på nederste rille i ovnen til æggemassen er helt stivnet, ca. 35 minutter. Server tærten lun med en god salat til. TIPS: kan drysses med revet mild ost de sidste 15 minutter.
Opskrift: Susanne Palmqvist