VÆLG KATEGORI:
Alle retter Hovedretter Desserter Fjerkræ Fisk og skaldyr Lam Svinekød Oksekød og kalvekød Grøn mad Supper Salater Brød og kager Diverse Fedtfattige retter
 
  Stegt fisk på grov mos med rå rødbedesalat

 

TEMAER
VIDEOLEX
KOGEBØGER
HJÆLP
INFO
FORSIDEN
« tilbage
Udskriv opskrift »
Send til en ven »
 

Stegt fisk på grov mos med rå rødbedesalat

Fisken steges sprød på en teflonpande penslet med olie. Mosen røres i hånden med lidt af kogevandet og får masser af smag fra persilleroden. Den rå rødbedesalat med løg og citron giver et godt smagspift, men husk rødbeder skal snittes meget tyndt, det smager bedst.

STEGT FISK PÅ GROV MOS MED RÅ RØDBEDESALAT (2 personer)

300 g mager hvid fisk u/ ben f.eks. lyssej
1-2 spsk. hvedemel
salt og peber
1/2 spsk. olie (f.eks. majsolie)
4 store kartofler
1 mellemstor persillerod
2 spsk. hakket persille (gerne den bredbladede)
lidt citronsaft
salt og peber
1-2 små rødbeder
1 lille skalotteløg
1 spsk. hakket persille
2 tsk. olie
citronsaft

Skræl rødbederne og snit dem meget tyndt på råkostjernet eller med en skarp kniv. Læg skiverne i et lille fad og dryp med olie og lidt citronsaft. Lige før salaten skal spises drysses med finthakket løg og persille. Mos: skræl kartofler og persillerod og skær dem i små terninger. Kog dem i rent vand ca. 25 minutter så de kan moses. Hæld vandet far og gem det. Rør grøntsagerne med en træske til en grov mos med lidt af kogevandet. Smag til med salt og peber og lidt citronsaft og vend hakket persille i. Skær fisken i portionstykker. Dup dem tørre og vend dem i mel. Pensl stegepanden med olie og steg fisken sprød og letgylden ved god varme et par minutter på hver side. Server ovenpå mosen og giv salaten til og evt. også en skive groft brød.

Opskrift: Susanne Palmqvist

Inspiration på email? Skriv dig op her