Tomat-ostebrød
Trænger man til lidt lækkert og let, er disse sprøde tomatbrød sagen. Det er vigtigt at brødet er ristet først, ellers bliver det blødt i krummen. Osten skal være en mager flødeost med hvidløg eller urter. brødene kan spises lige som de er eller på en bund af sprød salat.TOMAT-OSTEBRØD (4 stk.)
4 skiver italiensk brød eller landbrød
75 g Cheasy flødeost med hvidløg eller urter
4 store bøftomater
2 rødløg
friskhakket oregano eller merian
Rist brødet på begge sider. tag dem ud, og lad dem blive kolde. Smør et lag flødeost på hver. Læg skiver af tomat og rødløg taglagt ovenpå. Sæt brødene i ovnen ved 225 grader til de er gennemvarme, ca. 10 minutter. Klip lidt friske krydderurter over og spis brødene varme eller lune, alene eller med en grøn salat.
Opskrift: Susanne Palmqvist