VÆLG KATEGORI:
Alle retter Hovedretter Desserter Fjerkræ Fisk og skaldyr Lam Svinekød Oksekød og kalvekød Grøn mad Supper Salater Brød og kager Diverse Fedtfattige retter
 
  Tranebærkompot

 

TEMAER
VIDEOLEX
KOGEBØGER
HJÆLP
INFO
FORSIDEN
« tilbage
Udskriv opskrift »
Send til en ven »
 

Tranebærkompot

Tranebær har en letbitter smag, og når de laves til en sød kompot passer de meget fint til både fjerkræ og flæskesteg. Og så har de en helt skøn dybrød farve, som klæder julemaden. Tranebærrene fås som regel frosne i større supermarkeder.

TRANEBÆRKOMPOT (ca. 8 personer)

1 pose tranebær 340 g (fås som regel frosne , på posen står Cranberries)
fintrevet skal af 1 appelsin
fintrevet skal af 1/2 citron
Sådan strimler du citronskal
1 dl appelsinsaft
2 dl sukker
evt. lidt fintrevet frisk ingefær
Sådan renser, skærer og hakker du ingefær

Bland den revne frugtskal med halvdelen af sukkeret ,og mas det godt sammen med en ske så aromastofferne frigives. Kom det i en gryde sammen med resten af sukkeret og appelsinsaften. Bring det i kog. Skyl bærrene og kom dem i. Rør godt, læg låg på og bring i kog igen. Lad det småkoge, til der lyder små smæld fra gryden, det betyder at bærrene brister. Tag gryden fra varmen og lad kompotten køle lidt af. Smag den til med lidt revet ingefær og måske mere sukker. Hæld den i en skål og stil den i køleskab. Holdbarheden er ca.1 uge.

Opskrift: Susanne Palmqvist

Inspiration på email? Skriv dig op her