Rønnebær-æblegele
RØNNEBÆR-ÆBLEGELÉ (2-3 små glas)700 g rønnebær
700 g umodne æbler
5 dl vand
pr. l siet saft: 1 kg sukker
Skyl og rib rønnebærrene (pil dem af stilkene). Fjern blomst og stilk fra æblerne og skær dem i mindre stykker. Bring bær og æbler i kog med vandet, og lad det småkoge under låg ca. ½ time. Hæld det i en saftpose eller et klæde over en sigte. Mos eller rør ikke i det, så bliver geleen uklar. Lad det dryppe af til næste dag. Mål saften og kom den ned i gryden med sukkeret. Kog nu for svag varme i ca. 20 minutter. Tag en geléprøve sådan: lad dråber falde fra en ske, de skal blive næsten hængende og være ?tunge? ? så er geleen fin. Kom den på skoldede små glas, og lad den blive helt kold inden der bindes til.
Opskrift: Susanne Palmqvist