Forloren hare med skilt sauce
Forloren hare er det vi hjemme hos os kalder rigtig mormor-mad. Mad som er ved at forsvinde til fordel for pastaretter og andre udenlandske madvaner, og det er jo en skam. Så her får du den rigtige opskrift på haren med den rigtige skilte sauce. Du kan dog også finde opskriften på en god pastapande med chili og oliven, så der er lidt for enhver.FORLOREN HARE MED SKILT SAUCE (4 personer)
300 g hakket flæskekød
300 g hakket oksekød
2 små æg
Sådan ser du om et æg er friskt .
1 lille fintrevet løg
1 dl rasp
1 1/2 -2 dl mælk eller fløde 13%
salt og peber
1 pakke bacon i tynde skiver (150 g)
3 dl mælk eller en blanding af mælk og fløde 13%
lidt majsstivelse til jævning
ribsgele
evt. kulør
Tilbehør: kartofler og gel? eller rysteribs, evt. salat
Rør en ikke for fast og ikke for lind fars af kød, æg, løg, rasp, og mælk. Smør et ovnfast fad og form farsen til at aflangt "brød". Klap det godt sammen og glat overfladen med en våd dejskraber så der ikke er huller. Læg baconskiverne ovenpå.(Små overskydende stykker lægges ved siden af). Brun haren midt i en 225 grader varm ovn 15 minutter. Dæmp varmen til 180 grader og hæld mælken over kødet. Steg videre ca. 45 minutter. Øs mælken i fadet op over af og til og spæd evt. med mere væske, hvis det næsten forsvinder. Prik og se om kødsaften er helt klar. Tag fadet ud af oven og hæld skyen / mælken i en gryde. Spæd med kartoffelvand til en god konsistens. Kog saucen godt igennem og pisk den så glat som muligt. Smag til med gelé og jævn den evt. med lidt majsstivelse/ lys saucejævner. Saucen kan farves med kulør. Skær haren i tykke skiver og server med kartofler, sauce og gelé.
Opskrift: Susanne Palmqvist