VÆLG KATEGORI:
Alle retter Hovedretter Desserter Fjerkræ Fisk og skaldyr Lam Svinekød Oksekød og kalvekød Grøn mad Supper Salater Brød og kager Diverse Fedtfattige retter
 
  Rabarber-vaniljecooler

 

TEMAER
VIDEOLEX
KOGEBØGER
HJÆLP
INFO
FORSIDEN
« tilbage
Udskriv opskrift »
Send til en ven »
 

Rabarber-vaniljecooler

En koncentreret saft af nye rabarber, lidt frosne jordbær og en stang ægte vanille kan fortyndes med en perlende danskvand til en frisk og aromatisk drik. Lidt knust is er godt. Kommer man en kugle vanilleis i, får man en icecreamsoda. Husk lang ske og sugerør. Saften skal opbevares i køleskab.

RABARBER-VANILLE-COOLER

1 bdt. snittede rabarber
(ca 450 g renset vægt)
ca. 100 g frosne jordbær
3-4 spsk. rørsukker
1 stang vanille
3 dl vand
danskvand med brus

Kom de snittede rabarber i en gryde sammen med jordbær, sukker, vand og en flækket vanillestang.
Sådan bruger du en vaniljestang .
Bring det i kog. Lad det småkoge 10-15 minutter, til frugten er kogt helt ud. Læg et klæde i en sigte over en skål, og hæld frugtmassen heri. Lad saften dryppe helt af, det tager et par timer. Smag evt. saften tilmed mere sukker, og lad den blive helt kold. Hæld den på en skoldet flaske og opbevar den i køleskab. Holdbarhed: ca. 10 dage. Tynd den op med kold, perlende danskvand i forholdet 1:4 eller efter behag.

Opskrift: Susanne Palmqvist

Inspiration på email? Skriv dig op her