VÆLG KATEGORI:
Alle retter Hovedretter Desserter Fjerkræ Fisk og skaldyr Lam Svinekød Oksekød og kalvekød Grøn mad Supper Salater Brød og kager Diverse Fedtfattige retter
 
  Speltbrød med krydderurter

 

TEMAER
VIDEOLEX
KOGEBØGER
HJÆLP
INFO
FORSIDEN
« tilbage
Udskriv opskrift »
Send til en ven »
 

Speltbrød med krydderurter

Et meget nemt ?dagligt? brød er dette flade brød bagt med flere slags mel, bl.a. spelt. Spelt er en gammel hvedesort, der giver en rigtig god smag til dit brød. Du kan købe det i helsekostbutikker. Jeg synes, det bliver godt blandet med andre melsorter. Selve metoden i dette brød kan også bruges selv om du kun vælger at bruge almindelig hvedemel. Du rører dejen sammen med en ske, stiller den koldt natten over eller 6 timer, hælder dejen ud på bagepapir på en plade og så ind i ovnen! Nemmere kan det ikke være. En god bagerutine et par gange om ugen? Du kan bruge krydderurter, soltørrede tomater eller oliven i dejen som variation. Spis bare brødet til alt og varierer efter smag. Skærer du brødet i firkanter har du gode ?sandwichbrød? til frokosten.

SPELTBRØD MED KRYDDERURTER

5 dl vand
2 tsk. groft salt
1 tsk. honning
¼ pakke gær (ca. 12 g)
200 g sigtet speltmel
100 g Durum hvedemel
100 g alm. hvedemel
Ovenpå:
½ spsk. olivenolie
2 tsk. groft salt
1 spsk. frisk hakket rosmarin

Rør gæren ud i vandet sammen med salt og honning. Rør de tre slags mel i, en ad gangen. Dejen skal bare røres med en ske og have konsistens som tyk havregrød. Drys et tyndt lag mel over, læg film over skålen og stil den i køleskab natten over eller mindst 6 timer (kan også stuehæves på ca. 3 timer). Tag dejen ud og rør den let igennem men en ske. Tænd oven på 220 grader og lad bagepladen varme med i ovnen. Tag den ud, kom bagepapir på og bred dejen ud herpå i en firkant, brug skeen. Dryp eller pensl olien over og drys med salt og rosmarin. Lad det stå 10 minutter. Bag brødet midt i ovnen ca. 20 minutter til overfladen er lysebrun og kanterne let sprøde. Lad det køle af på en rist. Kan fryses.

Opskrift: Susanne Palmqvist

Inspiration på email? Skriv dig op her