Asparges-spinatsalat med mimoseæg
Sprøde friske grønne asparges sammen med små spinatblade giver gode fibre til maven og også noget godt til øjnene. Ægget giver proteiner og fylde. Køb en færdig fedtfattige dressing, der findes faktisk flere gode på markedet, men husk der skal kun lidt på alligevel..ASPARGES-SPINATSALAT MED MIMOSEÆG (1 person)
fri mængde salat, f.eks. friske små spinatblade og feldsalat eller krøllsalat
ca. 100 g friske grønne asparges
1 hårdkogt æg
2 skiver flutes ristet
1/2-1 Spsk. fedtfattig dressing, f.eks: Low Fat Ceasar dressing
lidt frisk revet parmesanost
Skyl og slyng salaterne, riv dem i mindre stykker og kom dem i en dyb tallerken. Skær aspargesene i mindre stykker og bland dem i. Pil ægget og tag blommen ud. Hak hviden og bland i salaten. Mas blommen gennem en gov sigte over salaten (eller hak blomme og hvide sammen). Kværn lidt peber over og dryp med en fedtfattig dressing. Høvl lidt tynde flager ost henover. Rist brødskiverne let på en teflonpande og server dem til.
pr. portion: 285 kcal ( 1200 kj) 9 g fedt 27 fedtenergi%
Opskrift: Susanne Palmqvist