VÆLG KATEGORI:
Alle retter Hovedretter Desserter Fjerkræ Fisk og skaldyr Lam Svinekød Oksekød og kalvekød Grøn mad Supper Salater Brød og kager Diverse Fedtfattige retter
 
  Struds i wok

 

TEMAER
VIDEOLEX
KOGEBØGER
HJÆLP
INFO
FORSIDEN
« tilbage
Udskriv opskrift »
Send til en ven »
 

Struds i wok

Strudsekød er meget magert kød. Det skal kun stege kort tid, så det ikke bliver tørt. Smagen minder lidt om oksekød. Her er brugt en hel reel strudsesteak, som er skåret i meget tynde strimler. Saucen er også mager for den er lavet med soja, hønsebouillon og en lille smule Tandoori curry paste, som fås i store glas. God til at give smag på vinterens retter. Grøntsagerne i wokretten er fintstrimlet hvidkål, peberfrugter og forårsløg. Gør alle tingene helt klar, for når først woken er varm, går det hele meget hurtigt. Tilbehøret er tynde kinesiske nudler. De skal kun koge 2 minutter.

STRUDS I WOK (2 portioner)

1 strudsesteak 125 g
2 tsk. olie
1 rød peberfrugt
Sådan renser du en peberfrugt .
1 bdt. forårsløg eller 1 porre
Sådan snitter du porrer i julienne .
ca. 1/8 af et hvidkål
1 1/2 dl hønsebouillon
2 spsk. soja
2 tsk. Tandoori curry paste (mrk. Sharwoods, fås i supermarkeder)
2 tsk. majsstivelse
revet skal af 1 lime
Sådan strimler du citronskal .
Tilbehør: 1 firkant kinesiske nudler

Skær strudsesteaken i tynde skrå skiver på tværs af kødfibrene. Skær hver igennem på langs så de er meget tynde. Snit alle grøntsagerne : hvidkålen i meget tynde strimler, forårsløgene i brede skrå stykker og peberfrugten i strimler. Pisk bouillon, soja, Tandoori og, majsstivelse sammen i en skål. Bring vand i kog til nudlerne, så de kan koges færdige samtidig. Varm olien op i wokken og svits strudsekødet under omrøring til det er flot brunt. Kom grøntsagerne i og svits til de lige falder lidt sammen og bliver lidt bløde. Tag dem op. Kom saucen i og pisk til den tykner og bliver flot gennemsigtig. Smag den til evt. med lidt limesaft. Den må gerne være lidt stærk. Lad nudlerne dryppe af og anret med grøntsager og strudsekød ovenpå. Hæld saucen henover, eller vend kød og grøntsager i saucen i wokken. Pynt med fintrevet lime.

Opskrift: Susanne Palmqvist

Inspiration på email? Skriv dig op her