Hakkebøf med avocadomos
Hakkebøfferne her får følgeskab en et lidt anderledes tilbehør. Den milde avocado kan sagtens tåle at blive krydret kraftigt med peber og tabasco. Den stærke og alligevel milde smag passer godt til oksekødet.HAKKEBØF MED AVOCADOMOS (4 personer)
5oo g magert hakket oksekød
salt og peber
lidt smør eller olie til stegning
2 modne avocado
1/2-1 spsk. syltede grønne peberkorn i lage
1-2 spsk. cremefraiche 18%
Tabasco (rød eller grøn)
lidt citronsaft
evt. hakket persille
Tilbehør: tomatsalat, hvidløgsbrød, ovnstegte kartofler
Form kødet til 4 store flade bøffer. Brun dem på en tør teflonpande eller i lidt smør eller olie. Krydr med salt og peber og steg ca. 4 minutter på hver side. Tag avocadokødet ud af skallerne og mos det med en gaffel
Sådan ordner du en avocado .
Rør cremefraiche og lidt citronsaft i, så farven bevares. Knus peberkornene med en kniv og hak dem groft. Vend dem i mosen og smag til med Tabasco og lidt salt. Vend evt. hakket persille i. Server de varme bøffer med avocadomos og det valgte tilbehør. Sæt Tabasco på bordet, hvis nogen vil have bøffen ekstra stærk.
Opskrift: Susanne Palmqvist