Lammeculotte med pasta og tomat-senneps-creme
Lammeculotte er en ret ny type udskæring. Kødet er hurtigt at tilberede. Prøv for eksempel at grille culotterne ? de er ikke så store og bliver hurtigt møre over det varme kul.LAMMECULOTTE MED PASTA OG TOMATSENNEPSCREME (4 personer)
2-3 lammeculotter (de fås frosne eller friske i mange store supermarkeder, bl.a.Føtex)
1 fed presset hvidløg
salat og peber
½ spsk. olie
1 ds. fl. hakkede tomater, gerne med basilikum
1 dl cremefraiche 18%
1 spsk. grovkornet dijonsennep
2 tsk. majsstivelse
1 bdt. hakket persille
Tilbehør: kogt pasta, f.eks. penne, kartofler eller grøntsager
Dup lammekødet tørt og gnid med presset hvidløg, salt og kværnet peber. Brun kødet godt i olie på en pande eller i en lav stegegryde. Steg dem færdige i gryden med ganske lidt vand ved eller læg dem i et fad og steg dem i ovnen. I gryde er stegetiden 15-20 minutter under låg, i ovn 15-20 minutter ved 190 grader. Lad kødet hvile 10-15 minutter inden det skæres i skiver på tværs af kødfibrene. Lav imens tomatcremen: kom tomaterne på panden og kog godt ind til det meste af væden er fordampet. Rør cremefraiche, sennep og majsstivelse sammen og rør det i tomaterne Rør hele tiden til det bliver en tyk creme Vend persille i og smag til med salt og peber. Server cremen til kødet sammen med pasta , kartofler eller grøntsager.