kalvegrydesteg med persillesky og nye grøntsager
En rigtig gammeldags kalvegrydesteg er den perfekte søndagsmiddag. Servér som her med alle de nye grøntsager til.KALVEGRYDESTEG MED PERSILLLESKY OG NYE GRØNTSAGER (4 personer)
kødportionen er til 2 dage
kog ekstra grøntsager til søndag
1 snøret kalvegrydesteg ca. 1,4 kg (f.eks. tykkam)
salt og peber
25 g smør
krydderbuket af : persille, rosmarin og lidt løvstikke (eller hvad du har af kryddergrønt)
2-3 dl. vand
1 bdt. persille
evt. lidt majsstivelse
Tilbehør: gulerødder, blomkål, små kartofler
Brun kødet godt på alle sider i smørret i en stegegryde eller dyb lågpande. Drys med salt og peber. Bind en krydderbuket og læg den ved. (WM: video 0026) Hæld vand ved så det står 1/3 op om kødet. Steg under låg til kødet føles mørt. Det afhænger af hvilket kødstykke det er, men ca. 1 ½ time. Tag kødet op og lad det hvile 15 minutter. Kog skyen op og fjern krydderbuketten. Smag på skyen, hvis den er meget kraftig hældes lidt grøntsagsvand ved. Hak persillen og kom den i. Jævn evt. skyen let. Skær kødet i skiver og server det med skysaucen over og kogte grøntsager og kartofler
Opskrift: Susanne Palmqvist