Cheasy-softice med frosne jordbær
Ingen sommer uden is. Almindelig is er desværre fyldt med piskefløde og dermed også fedt, så den kan ikke anbefales som hverdagskost. Selvfølgelig kan man godt synde ind imellem, for det er jo vigtigt, at vores kost som gennemsnit ikke indeholder for meget fedt og for mange kalorier i det hele taget. Heldigvis kan man også selv lave is, der ikke indeholder så meget fedt som de traditionelle. Til dette kan anbefales en lille ismaskine, som laver isen god og cremet, selv om den er mager. Så kig efter dem, de koster ikke så meget. Du kan lave en lækker softice af en mager Cheasy og lidt piskefløde. Fidusen er at du bruger frosne bær og blender isen hurtigt. Så er den cremet og spiseklar. Vælg selv smagen på Cheasyen. Kirsebær og hindbær smager godt sammen. Isen er ikke så sød, men det kan du jo selv bestemme. Kommes denne magre is i fryseren bliver den temmelig hård og er slet ikke så lækker. Du kan lave en lille eller stor portion, alt efter hvor meget du skal bruge.CHEASY SOFT ICE MED FROSNE BÆR (ca. 5 portioner)
300 g frosne bær (hindbær)
3 spsk. flormelis
1-2 tsk. citronsaft
3 dl Cheasy med kirsebær, naturel eller med anden frugt
1/2 dl piskefløde
Tilbehør: lidt friske bær
Kom de frosne bær i en blender eller food-processor sammen med flormelis og citronsaft. Hæld Cheasyen og piskefløden i og "kør" det straks til en cremet masse. Smag til om der skal mere sukker eller citron i. Spis isen som den er med frisk frugt til..
pr. portion med bær: 210 kkal ( 890 kj) 5,5 g fedt 23 fedtkalorieprocent
Opskrift: Susanne Palmqvist