VÆLG KATEGORI:
Alle retter Hovedretter Desserter Fjerkræ Fisk og skaldyr Lam Svinekød Oksekød og kalvekød Grøn mad Supper Salater Brød og kager Diverse Fedtfattige retter
 
  Grønkålssalat med æbler

 

TEMAER
VIDEOLEX
KOGEBØGER
HJÆLP
INFO
FORSIDEN
« tilbage
Udskriv opskrift »
Send til en ven »
 

Grønkålssalat med æbler

Æbler smager dejligt i en salat. Her får du en opskrift på en ret fyldig salat, som både kan være et fint tilbehør til kød, men som også kan spises alene f.eks. til frokost. Her er brugt Cox Orange- æbler, som er faste og aromatiske og holder sig længe. Ingrid Marie ville også være velegnet. Frisk, rå grønkål smager skønt, men kan virke lidt bitter, hvis der er for meget af den. Bland derfor med den mildere kinakål eller icebergsalat.

GRØNKÅLSSALAT MED ÆBLER (4 personer)

1-2 stængler grønkål
½ kinakål
3 aromatiske æbler
lidt citronsaft
50 g valnøddekerner
Dressing:
2½ dl syrnet fløde 9%
(hedder også cheasy creme fraiche)
1 spsk. olie
1 spsk. flydende honning
frisk revet ingefær
kværnet peber og et nip salt

Pil grønkålsbladene af stokken og skyl dem godt, og hak dem med en kniv. Skær kinakålen i tynde strimler. Fjern kernehuset på æblerne, og skær dem i tynde både. Dryp med lidt citronsaft, så de ikke mørkner. Hak evt. valnødderne groft. Bland alle ingredienserne i en stor skål. Pisk olie og honning i den syrnede fløde. Smag til med frisk revet ingefær, salt og peber. Den må gerne have et ?skarpt? bid af ingefær. Servér dressingen for sig eller vend den i salaten.

Opskrift: Susanne Palmqvist

Inspiration på email? Skriv dig op her