Landkylling i calvados
Denne gryderet er en skøn ret med fjerkræ. den laves af en stor frilandskylling og Belle de Boskoop eller de store Mutzu æbler. De er faste og meget aromatiske og smager fantastisk igennem. Der bruges også både æblecider og calvados. Laver man retten i en stor jerngryde, kan man sætte den i ovnen, ligesom man gør i Frankrig, men den kan også blive på komfuret.LANDKYLLING I CALVADOS (4-5 personer)
1 stor landkylling
3 æbler (Belle de Boskoop)
3 stilke bladselleri
8 aflange løg eller store skalotteløg
40 g smør
2 laurbærblade
1 spsk. hvedemel
2 dl cider
2 spsk. calvados
1 dl piskefløde
lidt fintsnittet bladselleritop
Tilbehør:
Små, faste kartofler eller godt brød
Del kyllingen i 8 stykker,
sådan deler du en rå kylling .
og tør dem godt. del æblerne i 6 både og fjern kernehuset. Skær bladsellerien i lange stykker, og pil løgene. Brun først alle kyllingestykkerne i smørret. Brug en bred lågpande eller gryde med stor bund, så ingredienserne ikke skal ligge i et for tykt lag. de skal blive flot brune, så tag evt. evt. et par stykker op ad gangen. Tag dem op. Vend løg og bladselleri i smørret et par minutter. Kom æblerne i, og svits 2 minutter. Læg kyllingestykkerne tilbage, og drys melet over i et fint lag. Vent et øjeblik, og kom så laurbærblade, salt, peber, cider og calvados ved. Lad retten simre under låg i 45 minutter. Hæld piskefløden ved de sidste 10 minutter. smag til, drys med det lysegrønne drys. retten kan nemt opvarmes dagen efter.
Opskrift: Susanne Palmqvist