VÆLG KATEGORI:
Alle retter Hovedretter Desserter Fjerkræ Fisk og skaldyr Lam Svinekød Oksekød og kalvekød Grøn mad Supper Salater Brød og kager Diverse Fedtfattige retter
 
  Lammekølle med ratatouille

 

TEMAER
VIDEOLEX
KOGEBØGER
HJÆLP
INFO
FORSIDEN
« tilbage
Udskriv opskrift »
Send til en ven »
 

Lammekølle med ratatouille

Lammekøllen fås til rimelige priser, og det er dejlig mad. Steg evt. to på en gang, og server den ene med ratatouille og den anden kold med for eksempel en lækker pastasalat.

LAMMEKØLLE MED RATATOUILLE (4 personer)

1 lille lammekølle (1½ kg)
1 fed hvidløg
lidt persille eller salvieblade
20 g smør
salt og peber
2 courgetter
1 løg
1 aubergine
1 peberfrugt
2 spsk. olivenolie
1 ds. flåede, hakkede tomater
presset hvidløg og herbes de Provence
Tilbehør: Landbrød og måske en pastasalat

Lammekøllen kan evt. udbenes først. Stik små lommer i fedtlaget med en spids kniv, og put rullede salvieblade eller små duske skyllet persille i. Rør smør, hvidløg, salt og peber sammen og smør det på oversiden af køllen. Læg den i et fad, brun den midt i ovnen ved 225 grader i 20 minutter, dæmp varmen til 170 grader og steg ca. 1 time. Lad køllen trække i 20 minutter inden den skæres ud. Rens alle grøntsagerne, hak løgene fint
Sådan hakker du et løg .

Sådan renser du en peberfrugt .
og skær de andre i store terninger. Svits dem i olien til de begynder at falde lidt sammen. Tilsæt tomater og krydderier, og lad det simre under låg 30-40 minutter. Smag til.

Opskrift: Susanne Palmqvist

Inspiration på email? Skriv dig op her