VÆLG KATEGORI:
Alle retter Hovedretter Desserter Fjerkræ Fisk og skaldyr Lam Svinekød Oksekød og kalvekød Grøn mad Supper Salater Brød og kager Diverse Fedtfattige retter
 
  Bagte grønsager med ris og spinat

 

TEMAER
VIDEOLEX
KOGEBØGER
HJÆLP
INFO
FORSIDEN
« tilbage
Udskriv opskrift »
Send til en ven »
 

Bagte grønsager med ris og spinat

Brug alle de lækre grøntsager til at farsere. Der behøver slet ikke komme kød i for dette risfyld smager godt i sig selv. Spinaten kan undværes, og i stedet kan du komme en håndfuld rosiner i. Fyldet kan også krydres med karry og hakket persille. Hvis du ikke kan undvære kød kan grøntsagerne bruges som tilbehør til f.eks. en skinkeschnitzel. Så passer portionen til 4

BAGTE GRØNTSAGER MED RIS OG SPINAT (2 portioner)

2 mellemstore courgetter
2 store bøftomater
2-3 dl tomatjuice
Risfyld:
150 g ris (parboiled)
1 lille løg, finthakket
1 fed presset hvidløg
1 spsk. olivenolie
2 dl tomatjuice
1 dl bouillon
1 tsk. salt
1 tsk. stødt spidskommen
ca. 125 g friske spinat
evt. lidt mager revet ost

Skær et låg af tomaterne og skrab indmaden ud. Skær 1/3 af courgetterne og skrab indmaden ud af dem. Hak begge slags indmad groft og stil det tilside. Drys de udhulede grøntsager med lidt salt. Risfyld: svits løget i olie 2 minutter. Kom ris og hvidløg i og rør til risene bliver blanke. Kom tomat og courgetteindmaden ved og krydr med salt, peber og spidskommen. Hæld juice og bouillon ved og damp risene under låg 15 minutter. Skyl spinaten, hak den groft og rør den i. Tøm de udhulede grøntsager for væde og kom risfyldet i. Stil dem i et ovnfast fad , hæld tomatjuice omkring og dæk med alu-folie. Stil fadet i en 220 grader varm ovn ca. ½ time. Øs evt. lidt af juicen op over risene. Hvis du vil have ost på tages folien af og osten gratineres de sidste 10 minutter.

pr. portion: 515 kkal ( 2160 kj) 8,7 g fedt 15,3 fedtenergiprocent

Opskrift: Susanne Palmqvist

Inspiration på email? Skriv dig op her