Kold agurke-courgettesuppe
Denne suppe er meget forfriskende og har en kraftig smag. Basilikum og chili giver den et godt pift. Husk den skal være iskold, så smager den bedst. Brug den som forret eller mellemmåltid.KOLD AGURKE-COURGETTESUPPE
2-3 portioner
1 agurk
1 lille courgette
1 stor håndfuld frisk basilikum
1 fed hvidløg
1 lille frisk chili
3 dl yoghurt naturel
2 dl grøntsags eller hønsebouillon
2 tsk. olivenolie
salt og kværnet peber
evt. isterninger
Tilbehør: brød
Skræl agurken og courgetten så der sidder lidt grønne ?striber? tilbage. Skær dem i mindre stykker. Kom dem i en food-processor sammen med basilikum og hvidløg. Rens chilien.
Sådan renser du chili .
Skær den i små stykker og kom også den i. Kør alle ingredienserne meget finthakket. Kom yoghurten i og spæd med bouillon til suppen er tilpas i konsistensen. Rør olien i. Stil suppen til afkøling. Den skal være iskold. Smag den først til nu med salt og peber. Server den evt. med lidt knuste isterninger i og et basilikumblad på toppen.
pr. portion: 340 kkal (1020 kj) 10,5 g fedt 27,7 fedtenergiprocent
Opskrift: Susanne Palmqvist