Spinat-ostegratin
Gratiner og soufleer er lidt følsomme. Her må gæsterne vente på maden, og ikke omvendt. Lad ovndøren være lukket hele bagetiden og sørg for at gæsterne er bænket ved bordet, når gratinen bæres ind, så er der gode chancer for et fint resultat.SPINAT- OSTEGRATIN (4 personer)
4-500 g frossen, helbladet spinat
40 g smør
2 ½ spsk. hvedemel
2-2½ dl mælk
4 æg i mellemstørrelse
salt og peber
evt. lidt revet muskatnød
200 g revet mild ost
Tilbehør: rugbrød, smeltet smør
Tø spinaten op i lidt vand i en gryde. Kom den i en sigte og pres al vandet af den. Hak den groft men en kniv. Smelt smørret i en tykbundet gryde og pisk melet i. Lad det koge sammen og pisk så mælken i lidt ad gangen.
Sådan laver du en opbagning .
Pisk hele tiden til det bliver som en ret tyk sauce. Tag gryden fra varmen. Del æggene i blommer og hvider.
Sådan ser du om et æg er friskt .
Rør blommerne i saucen lidt ad gangen. Krydr med salt, peber og muskat. Vend spinaten og ca. halvdelen af osten godt i. Pisk hviderne helt stive og fold dem i til sidst. Smør 4 små eller et stort ovnfast fad eller skål og kom gratinmassen heri. Den må kun fylde fadet 3/4 op, da den hæver en del. Drys med ost. Bag gratinen på næstnederste rille i en 200 grader varm ovn. Små forme bages 25-30 minutter og en stor ca. 45 minutter. Åben endelig ikke ovnen undervejs. Spis gratinen straks inden den falder sammen igen.
Opskrift: Susanne Palmqvist