VÆLG KATEGORI:
Alle retter Hovedretter Desserter Fjerkræ Fisk og skaldyr Lam Svinekød Oksekød og kalvekød Grøn mad Supper Salater Brød og kager Diverse Fedtfattige retter
 
  Brød med brændenælder

 

TEMAER
VIDEOLEX
KOGEBØGER
HJÆLP
INFO
FORSIDEN
« tilbage
Udskriv opskrift »
Send til en ven »
 

Brød med brændenælder

I dette grovbrød er tilsat finthakkede topskud fra brændenælder. Det giver brødet sin helt egen karakter og smag og gir dig et rigtig godt, naturligt vitamintilskud. Topskud af brændenælder plukkes, skylles og tørres for vand. Brug plastichandsker så du ikke brænder fingrene, og pluk kun af de planter der stå borte fra forurenede og trafikerede områder. Lad gerne nælderne ligge et par timer efter de er skyllede, så brænder de ikke mere og det er let at hakke dem fint med en stor kniv. Har du ikke adgang til friske nælder kan de købes tørrede i helsekostforretninger.

BRØD MED BRÆNDENÆLDER (2 brød)

7 dl vand / skummemælk
2 dl finthakkede brændenælder (1 dl. hvis de er tørrede)
50 g gær
1 spsk honning
11/2 tsk salt
200 g grahamsmel
200 g sigtemel
ca. 500 g hvedemel
æg el. mælk til pensling af brødet.

Lun vandet/ mælken til den er håndvarm og opløs gæren heri. Rør brændenælder, salt og honning ud i væsken. Tilsæt grahamsmel og sigtemel og rør meget grundigt. Tilsæt omtrent 2/3 af melet og tag dejen ud på bordet, hvor den resterende del af melet æltes i. Pas på at dejen ikke bliver for stiv. Ælt den godt igennem til den er blank og sej. Sæt dejen til hævning i skålen tildækket på et lunt sted. Den skal hæve til dobbelt. størrelse, det varer omkring en time.

Tag dejen ud på bordet og slå luften let ud, del den i 2 stykker og form 2 brød.
Sådan former du brød og boller .
Sæt brødene på en bageplade, hvor de efterhæver igen tildækket i 20-25 min. Tænd ovnen på 225 grader så den er varm når brødene er hævet. Lige inden de sættes i ovnen pensles de med æg eller mælk, ridses med en kniv og bages 35-40 min. Afkøles på en bagerist. Brødene kan nedfryses.

Opskrift: Susanne Palmqvist

Inspiration på email? Skriv dig op her