VÆLG KATEGORI:
Alle retter Hovedretter Desserter Fjerkræ Fisk og skaldyr Lam Svinekød Oksekød og kalvekød Grøn mad Supper Salater Brød og kager Diverse Fedtfattige retter
 
  Skaller med orangesorbet

 

TEMAER
VIDEOLEX
KOGEBØGER
HJÆLP
INFO
FORSIDEN
« tilbage
Udskriv opskrift »
Send til en ven »
 

Skaller med orangesorbet

De flotte kageskaller er lavet af en kræmmerhuslignende dej uden så meget fedtstof i. De er flotte at fylde med is og frugt eller bare med frisk frugt. De kan opbevares 1-2 dage i en kagedåse. Her er de fyldt med en frisk og meget lækker sorbetis. Den kan med fordel laves på en lille ismaskine. De fås til en rimelig penge (f.eks. Fra Philips) og er rigtige gode til at lave mager is på. Sorbeten kan dog også laves uden.

SKALLER MED ORANGESORBET (4 personer)

40 g blødt smør
110 g sukker
70 g hvedemel
1/2 tsk. vaniliesukker
2 æggehvider
sorbet:
1/2 dl vand
1 dl appelsinsaft
150 g sukker
saft af 2 appelsiner + 1/2 citron (ca. 2 dl saft i alt)
1 æggehvide
1 1/2 spsk. sukker
pynt: lidt friske bær, f.eks. blåbær, kiwi eller jordbær

Rør smør og sukker lyst, gerne med el-pisker. Rør mel og vaniliesukker i og pisk til sidst hviderne i (de skal ikke piskes først). Smør 2 helt rene bageplader godt og stil dem koldt til smørret er stivnet. Smør halvdelen af dejen ud i to store cirkler ca. 18 cm. i diameter på hver plade. Bag én ad gangen ved 180 grader til kanten bliver lysebrun, ca. 5 minutter. Løsn kagerne fra pladen mens den stadig står inde i ovnen. Lad den bage færdige til de er lysebrune. Tag dem ud og bøj dem straks over et glas, dejen stivner hurtigt. Lad dem sidde til de er kolde. Bag den næsten plade på samme måde. De skal være helt kolde inden de evt. gemmes i dåse.

Sorbet: kog vand, sukker og 1 dl appelsinsaft i 5 minutter til en tyk sirup. Afkøl helt og lad det trække 1 time. Kom resten af saften i. På ismaskine: pisk hviden helt stiv, kom halvdelen af sukkeret i og pisk igen. Vend til sidst resten af sukkeret i. Vend denne masse i appelsinsiruppen, den må gerne være klumpet. Kom det hele i ismaskinen og frys isen. Kan stilles i fryseren til senere brug. I almindelig fryser. Frys først appelsinmassen 2 timer til en grødet masse. Pisk den igennem med elpisker og vend marengsmassen i. Frys igen til den er stiv. Sorbetisen er ret blød og cremet i konsistensen og skal kugles op lige inden den skal spises. Smagen er kraftig.

pr. portion med sorbet og frugt: 500 kcal (2070 kj) 9,6 g fedt 17,5 % fedtenergi
pr. kageskal: 260 kcal ( 1080 kj) 8,2 g fedt 29,8 % fedtenergi

Opskrift: Susanne Palmqvist

Inspiration på email? Skriv dig op her