Kalkun medingefær med chili
KALKUN MED INGEFÆR OG CHILI (2-3 personer)250-300 g kalkunfilet (f.eks. 2 schnitzler)
1 stykke frisk ingefær 6-8 cm.
Sådan renser, skærer og hakker du ingefær .
2 friske røde chili, fintsnittede
Sådan renser du chili .
1 spsk. solsikke eller majsolie
2 gulerødder i tynde skiver
Sådan skærer du gulerødder i stave, tern og strimler .
1 rød peberfrugt i tynde strimler
Sådan renser du en peberfrugt .
1 lille dåse bambusskud (ca. 250g)
1 lille ds. ananas i egen saft (4 ringe ananas)
sauce:
1 ½ dl hønsebouillon
1 ½ dl ananassaft
½ dl Teryiakisauce (eller soja)
1 spsk. majsstivelse
Tilbehør: ca.60-90 g kinesiske nudler eller 100-150 g løse ris
Skær kødet i meget tynde strimler. Skræl ingefæren og skær den i 2 cm. meget tynde strimler. Gør de andre grøntsager i stand. Hæld væden fra bambusskuddene og skær ananassen i stykker og gem saften til saucen. Pisk alle ingredienserne til saucen sammen i en skål. Varm wokken op og kom olien i. Slyng den rundt og svits kød, ingefær og chili til kødet har skiftet farve. Tag det op. Svits gulerod og peberfrugter 2-3 minutter. Skub dem op ad siderne og pisk saucen ned i midten. Pisk til den tykner. Kom grøntsagerne og kødet i igen og vend også bambusskud og ananas i. Varm retten godt igennem og smag den endeligt til med Teryiaki eller soja og evt. salt. Server med det samme med nudler eller ris.
pr. portion med nudler: 395 kcal ( 1660 kj) fedtenergiprocent: 17,6g fedt
Opskrift: Susanne Palmqvist