VÆLG KATEGORI:
Alle retter Hovedretter Desserter Fjerkræ Fisk og skaldyr Lam Svinekød Oksekød og kalvekød Grøn mad Supper Salater Brød og kager Diverse Fedtfattige retter
 
  Thai-inspirerede fiskefrikadeller

 

TEMAER
VIDEOLEX
KOGEBØGER
HJÆLP
INFO
FORSIDEN
« tilbage
Udskriv opskrift »
Send til en ven »
 

Thai-inspirerede fiskefrikadeller

Fiskefrikadeller er mange ting. Disse fiskefrikadeller får deres særlige smag af riseddike og citrongræs. Citrongræs har ? som navnet antyder ? en intens citronsmag. Ældre eksemplarer kan være lidt træede. Den skal hakkes meget fint og koge ganske kort for at bevare sin dejlige aroma. Citrongræs forhandles også i pulveriseret form og kaldes så sereh. Riseddike fås i mange varianter ? her gælder det også om at prøve sig frem for at finde sin favorit. Chili danner grundlag for cayennepeber og det er stærke sager. De har forskellig størrelse, styrke og farve. To hovedregler: de grønne er de umodne og de mindste er ofte de stærkeste

THAI-INSPIREREDE FISKEFRIKADELLER

(4 personer)
300 g. lyssej, kuller eller torsk
200 g. rejer
2 spsk. maizena
1 æg
1 stængel finthakket citrongræs
salt og peber
1 dl. kokosmel
2 spsk. olie

LYNSTEGTE GRØNTSAGER
2 gulerødder
1 rød peberfrugt
4-5 forårsløg
400 g. broccoli
100 g. sukkerærtespirer
1 spsk. olie

CHILISAUCE
2 dl. grøntsagsbouillon
2 spsk. soyasauce
1 spsk. riseddike ? eller hvidvinseddike
1 spsk. sukker
1 spsk. maizena
1 rød chili

Hak fisken med rejer, maizena, æg og citrongræs i en foodprocessor. Tilsæt salt og peber. Form ca. 16 boller af farsen med en ske, og tril dem i kokos. Varm olien på en pande, og steg fiskebollerne deri. Skær gulerødder og peberfrugt i strimler. Skær forårsløg i skrå skiver. Del broccolien i små buketter. Steg grøntsagerne i olien i et par omgange. Rør bouillon, soyasauce, eddike, sukker og maizena sammen i en lille gryde. Fjerne kernerne fra chilien og skær den i små tern. Tilsæt chili til saucen, bring den i kog og hæld så saucen over grøntsagerne.
Spis fiskebollerne og grøntsagerne med ris til.

Opskrift: Susanne Engelstoft Rasmussen

Inspiration på email? Skriv dig op her