Bagt pasta med grønsager
Mad med pasta, linser og bønner giver mange fibre som vores mave har rigtig godt af. Desuden mætter de godt, så man ikke går sulten fra bordet. Brugt sammen med masser af vinterens grøntsager kan du lave nogle dejlige retter. Den bagte pastaret minder lidt om en vegetarisk lasagne, men læg mærke til den magre sauce lavet med skummetmælk i stedet for den traditionelle bechamelsauce. Smagen bliver rigtig god. En rest kold pastagratin kan spises til frokost, og ekstra pasta kan med fordel koges til salater. Husk tilbehør i form af tomat og salat.BAGT PASTA MED GRØNTSAGER (3 personer)
150 g tørret Makaroni eller penne
Sauce:
1 spsk. olivenolie
1 stort hakket løg
Sådan hakker du løg .
2 fed knust hvidløg
1 rød peberfrugt
Sådan renser du en peberfrugt .
1 gul peberfrugt
1 grøn peberfrugt
3 stilke bladselleri
½ l skummetmælk
2 spsk. hvedemel
1 dl smuldret feta (ca. 100 g)
2 spsk. friskhakket dild
1-2 tsk. dijonsennep
revet muskatnød
1 spsk. rasp
2 spsk. smuldret feta
2 tsk. olivenolie
Kog penne og køl dem af (kog også til frokostsalat samtidig).
Varm ovnen op til 200 grader.
Snit alle peberfrugter og løg og svits dem i olien 4-5 minutter uden de tager farve. Drys melet over og rør 1 minut. Hæld mælk på lidt ad gangen til en lidt tyk sauce. Kom smuldret revet ost, sennep og krydderier i og smag den til (må godt smage af noget). Vend pastaen i saucen og kom det hele i et smurt fad. Kom rasp og lidt smuldret ost på og dryp med lidt olie. Bag gratinen i ovnen ca. ½ time til overfladen er gylden. Server med skiver af tomat og lidt.
pr. portion med tomater og lidt salat: 550 kcal ( 2330 kj fedtenergiprocent: 24
(normal lasagne ligger på ca. 4000 kj pr. portion og en fedtenergiprocent på 50 )
Opskrift: Susanne Palmqvist