Polenta stave med salat
Majsmel kogt med vand eller mælk kaldes i Italien for Polenta, i USA for Mush (majsmos).Kogt polenta bredes ud i en form og afkøles.
Det skæres ud i skiver eller stænger og ristes.
Her serveres det med en dejlig grøn salat, men det kan også som f.eks i USA i stedet serveres med ahornsirup til.
POLENTA STAVE MED SALAT
(4 personer)
1 l grønsagsbouillon
250 g majsgryn
1-11/2 spsk. finthakket frisk rosmarin
30 g parmesanost
2 spsk. olie.
Salat:
4 friske artiskokker eller artiskokbunde fra dåse
100 g grønne bønner
15 cherrytomater
1/2 salatløg
50 g salattern (feta ost)
friske basilikumblade
salatblade
Dressing:
11/2 spsk olie
11/2 spsk. citronsaft
11/2 spsk.sød chilisauce
1-2 fed presset hvidløg
salt og peber
Bring grønsagsbouillonen i kog. Tilsæt majsgryn under omrøring. Kom rosmarin i, og lad polentaen koge i 10 min. under omrøring.
Riv parmesanosten og rør den i.
Spred polentaen ud i en firkant på ca.25x25 cm. på et stykke bagepapir, og lad den afkøle.
Skær den i stave på ca.2x2x7 cm.
Varm olien på en slip let bageplade, og steg stavene, til de er gyldne.
Læg dem på en bageplade og hold dem varme i ovnen.
Kog de friske artiskokke i letsaltet vand i ca. 25 min. Pil bladene og ?skægget? af, og skær hjerterne i terninger. ( Brug evt. artiskokhjerter fra dåse).
Bønnerne koges 3-5 min. i letsaltet vand og skylles under den kolde hane.
Halver tomaterne og hak løget fint.
Bland artiskokhjerter, bønner, tomater, løg, salat-terninger, basilikumblade og salat.
Pisk dressing sammen og hæld den over.
Server evt. flute til.
Opskrift: Susanne Engelstoft Rasmussen