Spinat cous-cous med torsk og dildcreme
Hvis det skal være helt rigtigt skal couscousen dampes mør, men i denne opskrift har jeg valgt at overhælde couscousen med kogende bouillon, hvorefter den kan »more« sig med at suge væsken op.Væsken kunne også være kokosmælk »- det feder, men smager skønt !«
Spinat couscous med torsk og dildcreme
(4 pers.)
2 spsk. olivenolie
2 grofthakkede skalotteløg
2 fed finthakkede hvidløg
1 pose (450 g) optøet hel spinat
4 dl (240 g) couscous
21/2 dl kogende grøntsagsbouillon
Ristede og saltede cashewnødder
Dildcreme:
1 tsk. sennep
2 spsk. smagsneutral olie
2 spsk. crème fraiche
1-2 tsk. fintrevet citronskal
2 spsk. finthakket dild
salt og peber
500 g torskefilet
1 tsk. salt
1 tsk. sukker
1 spsk. eddike
2 laurbærblade
Olien varmes på en pande og løg og hvidløg tilsættes.
Efter løgende har stegt lidt kommes spinaten i.
Couscous tilsættes sammen med bouillon.
Låget lægges på og gryden fjernes fra varmen.
Lad gryden stå med låget på 5-10 minutter, men rør af og til i blandingen.
Hæld couscousen over i en skål og drys med cashewnødder.
Sennep kommes i en skål og olien dryppes i lidt efter lidt under omrøring.
Der piskes godt i senneps-olieen til den er cremet.
Crème fraichen røres i.
Citronskal, dild, salt, og peber tilsættes.
1 liter vand bringes i kog og salt, sukker, eddike og laurbærblade tilsættes.
Torskefileterne lægges i vandet.
Simrer over svag varme få minutter og tages op med en hulske.
Torskekødet serveres med couscous og dressing.
I stedet for torsk kunne der også serveres laks eller en anden hvid fisk.
Opskrift: Susanne Engelstoft Rasmussen