Lynstegte grøntsager med andebryst og abrikoser
Sherry, abrikos og ingefær. Med tre så gode ingredienser garanterer vi en pragtfuld og nem ret til hverdag og fest. Prøv den!Antal personer: 3 - 4
- 2 stk. andebryst uden skind i strimler
- 75 g tørrede abrikoser i små tern
- ½ dl soja
- ½ dl sherry
- 1 spsk. østerssauce
- 1 spsk. friskrevet ingefær
- 1 tsk. sukker
- 1 spsk. olie
- 3 porrer i tynde, lange strimler
- 150 g bladselleri i tynde, lange strimler
- 250 g markchampignon i kvarte
- 50 g sukkerærter
- 2 dl andebouillon
- 1½ tsk. kartoffelmel
- ¼ dl vand
Kom kød og abrikoser i marinaden og stil det i køleskabet en time. Varm olie i en wok og steg porrer og selleri i 2 - 3 min.
Tag grøntsagerne op og steg kødet 4 - 5 min. Hæld bouillon og evt. resten af marinaden i.
Kom grøntsager tilbage i wokken sammen med sukkerærter. Sluk for gassen og tilsæt kartoffelmel udrørt i ¼ dl vand.
Opskrift: Hjemkundskabslærer Irene Eckermann.
Fotograf: Bjarne Jacobsen
Opskrift: Samira og Ben Amajjan