Pasta med torsk og grønsager i basilikumfløde
De allerfleste børn elsker pasta- og måske kan det være genvejen til at overbevise ?små ? skeptiske fiskespisere om at det er rigtig lækker mad.Her er fisken forsigtigt dampet i flødesaucen og den friske basilikum sætter prikken over fisken.
PASTA MED TORSK OG GRØNSAGER I BASILIKUMFLØDE
(4 personer)
1/2 kg torskefileter
300-400 g båndpasta
3-4 porrer
1 squash
Smør
1 dl tør hvidvin
11/2 dl madlavningsfløde
Salt, peber
1 bdt. potte basilikum
Tilbehør: lunt brød
Skær torskefileterne i mindre stykker/grove tern.
Kog pastaen aldente i letsaltet vand, se anvisningen på pakken.
Snit porrerne og skær squash i halve skiver.
Sauter porrer og squash et par minutter i lidt smør.
Tilsæt hvidvin samt fløde og bring det hele i kog under omrøring.
Læg torskestykkerne i saucen og damp dem under låg i ca. 4 min. til fisken er hvid og fast.
Smag saucen til med salt og peber og drys med hakket basilikum.
Kom saucen hen over den friskkogte pasta og server straks.
Opskrift: Gitte Heidi Rasmussen