Chokolade-mums med nøddekaramel
Denne chokoladeanretning er lidt tung, så anret den gerne i små portioner, evt. i espressokopper.CHOKOLADE-MUMS MED NØDDEKARAMEL
Til 6 personer
150 g mørk chokolade med højt kakaoindhold (dvs. over 60%)
3 dl piskefløde
½ dl sukker
revet skal fra ½ økologisk eller usprøjtet appelsin
4 æg
1 dl mælk
Nøddekaramel
2 dl sukker
1 spsk. citronsaft
50 g hasselnødder
Tilbehør: frisk frugt eller bær
Smør små portionsskåle eller kaffekopper med smør.
Kom chokolade, fløde, sukker og appelsinskal i en gryde, og varm det op, til chokoladen er smeltet.
Lad det køle lidt af.
Pisk æg og mælk sammen, og pisk det i chokoladen.
Hæld massen i kopperne, og dæk dem godt med stanniol.
Sæt kopperne i en gryde med vand i bunden (vandet skal nå ca. halvt op på koppernes sider).
Læg låg på gryden, og lad kopperne stå 20-25 minutter over svag varme.
Kom sukker og citronsaft på en pande eller i en gryde.
Smelt sukkeret langsomt uden omrøring.
Tilsæt hakkede nødder, og fjern panden fra varmen.
Dryp nøddekaramellen over chokolademassen i kopperne.
Servér desserten med friske bær.
Opskrift: Susanne Engelstoft Rasmussen