Marinerede skorzonerrødder med blackeye-beans og bacon
MARINEREDE SKORZONERØDDER MED BLACKEYE-BEANS OG BACON100 g blackeye-beans
1 tsk. salt
3 laurbærblade
400 g skrællede skorzonerrødder
2 dl mælk
salt
Dressing
1 tsk. sennep
1/2 spsk. hvidvinseddike
3 spsk. olivenolie
1 fed revet eller presset hvidløg
salt og peber
100 g bacon i tern eller skiver eller fetaost
frisk mynte, oregano eller persille (om vinteren finhakket grønkål)
4 PERSONER
Stil bønnerne i blød i rigeligt koldt vand natten over. Kasser vandet, og bring bønner i kog med frisk vand, salt og laurbærblade. Kog bønnerne, til de er helt møre, og hæld vandet fra.
Skræl skorzonerrødderne, og skær dem i skrå stykker. Kog dem i vand tilsat mælk og salt.
Pisk dressingen sammen, og bland den i de varme bønner.
Steg bacontern sprøde på panden. Bland skorzonerrødder, bacon og krydderurter i bønnerne lige inden servering. Du kan også komme smuldret fetaost i, hvis du synes ? det gør jeg nogen gange.
Spis salaten med brød. Hvis der er en rest, egner den sig godt som frokost næste dag
Tilbehør: friskbagt brød
Opskrift: Susanne Engelstoft Rasmussen