Fragtelite med nougatcreme og passionsfrugt
Til 12- 16 personerFragtelitétbunde
225 g revet marcipan
½ dl mælk
4½ æggehvider (3 små bægre pasteuriserede)
2 dl (170 g) sukker
40 g mandelflager
Nougatcreme
200 g nougat
4 dl piskefløde
6 passionsfrugter
Pynt
Flormelis
Rør marcipanen blød med mælken. Pisk hviderne stive og tilsæt sukkeret. Pisk til hviderne bliver blanke og vend dem i marcipanblandingen. Tegn 3 lige store firkanter 20´20 cm på bagepapir og spred dejen ud på hver firkant. Drys mandlerne over. Bag bundene midt i ovnen ved 150° i ca. 20 minutter.
Smelt nougat og fløde sammen i en gryde. Pisk godt i blandingen og lad det blive så varmt at det ikke er grynet. Lad nougatfløden blive helt koldt og pisk den stiv.
Spred passionsfrugtens saft og kerner ud på bundene. (Hvis man ikke ønsker kernerne, kan saften hældes genne en sigte). Læg bundene sammen med cremen.
Stil kagen i fryseren en times tid eller til den er stiv. Sigt flormelis over kagen og skær den kolde kage i firkantede stykker. Nyd den kolde kage til en varm kop stærk kaffe!
Opskrift: Susanne Engelstoft Rasmussen