VÆLG KATEGORI:
Alle retter Hovedretter Desserter Fjerkræ Fisk og skaldyr Lam Svinekød Oksekød og kalvekød Grøn mad Supper Salater Brød og kager Diverse Fedtfattige retter
 
  Honningstegt kyllingbryst med limesauce

 

TEMAER
VIDEOLEX
KOGEBØGER
HJÆLP
INFO
FORSIDEN
« tilbage
Udskriv opskrift »
Send til en ven »
 

Honningstegt kyllingbryst med limesauce

Kyllingens kød er magert, men det dejlige sprøde skind er det desværre ikke. Lige under skindet sidder der nemlig et fedtlag, som jo både giver smag og sprødhed. Bryst uden skind er derfor det bedste, hvis du vil spare på kalorierne. Til de to retter her kan du bruge en hel kylling, du selv skærer ud til bryst, lår og overlår, eller du kan købe udskæringerne hver for sig. Brug brystet til middagsretten og steg et par lår samtidig til din frokost, eller et ekstra stykke bryst. Den lækre kolde sauce har en rigtig frisk smag og kan også bruges som dressing til salaten. Så lav bare dobbelt portion, den kan holde sig et par dage i køleskab.

HONNINGSTEGT KYLLINGEBRYST MED LIMESAUCE (2 personer)

2 stk. kyllingebryst u/ skind og ben
Sådan deler du en å kylling .
1 tsk. olie
1 spsk. (flydende) honning
½-1 spsk. friskhakket rosmarin eller merian
skal og saft af ½ lime Sådan strimler du citronskal .
sauce:
1½-2 dl Cultura
skal af 1 lime
½ spsk. frisk hakket merian
½ spsk. frisk hakket citrontimian (kan undværes)
salt og peber
Tilbehør: nye kartofler og bønner eller andre grønne grøntsager

Tør kødet og brun det hurtigt på begge sider på en teflonpande gnedet med olie. Læg stykkerne i et lille ovnfast fad. Rør honning med lime og hakket rosmarin og fordel det ovenpå kødet . Sæt fadet i en 200 grader varm ovn 15-20 minutter. Dryp gerne honningen over af og til. Det skal føles fast og saften skal være klar (ikke rosa). Du kan steg kyllingelår samtidig i ovnen, enten med samme honningmarinade eller bare naturel. Beregn 45 minutters stegning. Rør Cultura med finhakket limeskal og krydderurter og smag den til med salt og lidt kværnet peber. Server kødet med skyen fra fadet, den kolde sauce og det øvrige tilbehør.

pr. portion: 470 kcal (1980 kj) 9,4 g fedt 18 fedtkalorie %

Opskrift: Susanne Palmqvist

Inspiration på email? Skriv dig op her