VÆLG KATEGORI:
Alle retter Hovedretter Desserter Fjerkræ Fisk og skaldyr Lam Svinekød Oksekød og kalvekød Grøn mad Supper Salater Brød og kager Diverse Fedtfattige retter
 
  Jordbærtid

 

TEMAER
VIDEOLEX
KOGEBØGER
HJÆLP
INFO
FORSIDEN
« tilbage
 
Jordbærtid

Sommertid er jordbærtid
Fra omkring Sct. Hans og hen over sommeren, har vi sæson for danske jordbær- og ingen udenlandske jordbær overgår de danske når de er bedst. Så kast dig over bærrene nu mens tid er.
Jordbær skal spises om sommeren.

Hører du til de heldige og flittige som har jordbær i egen have er det frydefuldt at plukke de første store røde bær når sæsonen begynder og spise dem med andagt. Ellers er der masser af jordbær i forretningerne, og der er mange slags at vælge imellem.

Har du lyst til et jordbær orgie så tag familien eller vennerne med til et af de mange Pluk- selv-steder og pluk løs af de dejlige røde bær. Det er en svir at komme hjem med kurve og fade fyldt med de dejligste jordbær.
Det er en rigdom at være ødsel i jordbær- at spise løs og fryse ned, lave syltetøj og kager.

Det giver glæde i sjælen og hos familie og venner at servere den flotteste lagkage med masser af friske jordbær på toppen.

Prøv at lave den nemme Jordbær lagkage som er lagt sammen med jordbærflødeskum.
Børn vil elske den.

Eller prøv at lave .Koldskål med jordbær og appelsin med sukkerristede brødterninger til. Det er nemt og forfriskende på en varm dag.

Store fine jordbær med chokolade på spidsen er nemt og fint at servere til en lille velkomstdrink: Smelt mørk eller hvid chokolade og dyp forsigtigt jordbærret i chokoladen. Prøv at drysse kokusmel over den hvide chokolade, det er overraskende lækkert.

Eller blend de friske jordbær med lidt citronsaft og smag til med lidt sukker eller honning hvis nødvendig, og drik /spis det af et glas. Hvis man blender isterninger med bliver det nærmest til jordbærslossy. Her er ingen kunstige essenser eller farvestoffer.

Måske var det også værd at prøve en
Jordbærsorbet Det er ubetinget bedst at lave sorbet på en ismaskine, men det kan lade sig gøre uden, hvis man blot rører rundt i jordbærmassen nogle gange under indfrysningen.

Vil du lave en dejlig dessertkage kan du prøve at bage de nemme.
Valnøddemarengs Server dem med en rigtig god flødeis og pynt med masser af friske jordbær.

Sidst men ikke mindst så prøv at lave hjemmelavet.
Jordbærsyltetøj Lav kun mindre portioner for frisk lavet syltetøj er afgjort bedst.
Tag et glas med som en lille vennegave, det vækker altid jubel.

" Frysetøj" er syltetøj lavet uden kogning.
Det er bær som er blended lidt med sukker og tilsat Blå Melatin som både tykner og konserverer.
Det smager ualmindeligt friskt og dejligt, det skal opbevares i køleskab og kun laves i portioner til få dage. Men det er skønt på havregrynene eller grøden om morgenen eller på et surmælksprodukt.
Man kan godt fryse mindre portioner ned til senere brug.

Og husk at spise jordbær med fløde. Søde, solvarme, røde jordbær?uhm!!
Danske jordbær
Hvad hedder sorterne og hvor kan de plukkes:
I Danmark har vi tidlige og sene jordbærsorter og jordbærsæsonen strækker sig fra juni til august.
Sæsonen for selvpluk af jordbær starter gerne i slutningen af juni og slutter gerne i sidste halvdel af juli, afhængig af vejret og hvor i landet man er. Her kan du læse lidt om de danske sorter og i jordbær-guide finder du jordbæravler rundt omkring i landet, som holder åben det meste af sommeren.

Danske jordbærsorter:
Honeoye er en indbydende mørkerødt jordbærsort, med en syrlig sød smag. Bærrene er gode som friske og til marmelade.

Elsanta har store, flotte bær, som er lyse i farven, med en mild jordbærsmag. De egner sig til at spise friske eller som dekorationsbær, men ikke til frysning.

Korona har store, mørkerøde bær. Bærrene har en rigtig god smag og kan bruges både som friske og ikke mindst til frysning.

Polka ligner de kendte sengana-bær en hel del, både i udseende og smag. De er ikke så store, og det gør dem særdeles velegnede til marmelade og frysning.

Jordbærsorter der kommer frem allersidst i jordbærsæsonen.
Florence har store mørkerøde bær. Bærrene har en frisk og god jordbærsmag. De egner sig både til at spise friske og til frysning.

Dania har store lyse bær. De er lidt syrlige med mild jordbærsmag. Bærrene egner sig godt til at spise friske og udmærkede til frysning.

Pandora har store røde bær med en god mild jordbærsmag.

Jordbær-guide:
Vi kender et par steder i Danmark, hvor man selv kan plukke sine jordbær, eller købe dem plukkede.
Solmodne jordbær smager bedst, så vi kan anbefale en tur i jordbærmarken, hvor de har udviklet sin fulde smag. I højsæsonen er der flere sorter at vælge imellem, så det er altid en god ide at tjekke tidspunkter inde man tager hjemmefra.

Kildebrønde Frugtplantage,
Kildebrønde Landevej 41, 2670 Greve, tlf. 43610910, www.kildebronde-frugt.dk

Kræmmergård,
Kræmmergårdvej 50, 7660 Bækmarksbro, tlf. 97881034, www.kraemmergaard7660.dk

Naturbruget Vasen,
Vasenvej 72, Kvissel, 9900 Frederikshavn, tlf. 98484500,

Lærkegården,
Viborgvej 6, Mønsted, 8800 Viborg, tlf.86647205,

Elmegårdens Gartner
Guldagervej 60, 6710 Esbjerg V, tlf. 75116187.

Rigtig god fornøjelse med jordbærrene
Venlig hilsen
Madkanalen