VÆLG KATEGORI:
Alle retter Hovedretter Desserter Fjerkræ Fisk og skaldyr Lam Svinekød Oksekød og kalvekød Grøn mad Supper Salater Brød og kager Diverse Fedtfattige retter
 
  En, to, tre - Maden er klar!

 

TEMAER
VIDEOLEX
KOGEBØGER
HJÆLP
INFO
FORSIDEN
« tilbage
 
En, to, tre - Maden er klar!


Hører du til dem der ikke har lyst til at stå flere timer i køkkenet efter en lang arbejdsdag ? Vil du også helst spise "hjemmelavet " mad i stedet for færdigretter og indkøbt fast-food ? Så se med her.
Vi vil nemlig gerne vise dig, hvordan du forholdsvis nemt kan lave mad til flere dage på basis af et godt forarbejde.
Selv om planlægning lyder kedeligt, kan det spare dig for både panikindkøb og tid i køkkenet. Det var faktisk også det husmødrene gjorde, dengang det var et respekteret fuldtidsjob at ?gå hjemme?.
Hvis du tager udgangspunkt i to store, friske kyllinger, kan det blive til 3 gode og forskellige middage. Vi viser dig hvordan ? klik her hvis du vil have en indkøbsseddel.
Middag til 3 dage:

Middag 1: Kogte kyllingelår med bouillon urter og peberrodssauce

Middag 2:Minestrone med røde linser

Middag 3: Kold kyllingesalat med karrydressing Opskriften til denne ret findes nederst her på denne side.
Middag og arbejdsindsats den første dag:
Det er den første dag du skal have bedst tid:

Køb ind efter vores indkøbsliste ? og når du kommer hjem, begynder du med at sætte kyllingerne over i en stor gryde med koldt vand, der dækker dem helt. Bring gryden i kog og skum suppen. Kom 3 - 4 tsk. groft salt, et løg, 10 hele peberkorn og en suppevisk ved.
Sådan laver du en suppevisk .
Toppene fra vinterurter som selleri og porre er nemlig gode til at give smag og kraft til suppen. Du kan lave små poser med suppevisk og krydderbuketter og fryse dem ned, i stedet for at kasserer alt det grønne. Kog kyllingerne under låg, ved svag varme ca. 1 time til de er møre ved låret. Tag kyllingerne op og si suppen ? kasser urterne. Del kyllingerne i bryster, lår, overlår og vinger.

Mens kyllingen koger: skræl den mængde grøntsager I kan spise, og skær dem i lidt store terninger eller skiver: bland gulerødder, kartofler, porrer og lidt pastinak, persillerod eller selleri. Svits dem i lidt smør eller olie, krydr med salt og peber og hæld 1-2 dl. af kyllingesuppen ved. Lad grøntsagerne simre 10-15 minutter. Giv dem et drys persille. Lav en portion let opbagt sauce
Sådan laver du en opbagt sauce .
og smag til med revet peberrod og lidt sukker. Hertil bruges også lidt af den siede suppe. Server lår, overlår og vinger med grøntsagerne og saucen. Kartofler eller et stykke godt brød passer til. Køl suppen og brystfiletterne hurtigt af og stil dem koldt til de næste dage.
Middag og arbejdsindsats 2. dag
Lav en portion Minestrone med røde linser . Spis et godt brød til. Hvis du har lyst og tid til at bage, kan vi anbefale, Italiensk brød med soltørrede tomater
Middag og arbejdsindsats 3. dag
Lav en lækker salat med kyllingebrysterne, sprød salat og en mager karrydressing. Læg et godt lag af romainesalat i bunden af et fad eller direkte på tallerkenerne. Skær kyllingekødet i tynde skrå skiver og anret det ovenpå. Skær 2 aromatiske æbler og 3 stængler bladselleri i tynde skiver og læg ved siden af kyllingen. Rør en dressing af: 2 spsk. cremefraiche 18 %, 2 spsk. Fromage frais, 1-2 tsk. karry, 1-2 tsk. honning, salt og peber. Smag til med lidt citronsaft og fordel dressingen over kødet. Drys evt. med klippet purløg eller tynde ringe af porrer. Også her smager et groft brød godt til.