VÆLG KATEGORI:
Alle retter Hovedretter Desserter Fjerkræ Fisk og skaldyr Lam Svinekød Oksekød og kalvekød Grøn mad Supper Salater Brød og kager Diverse Fedtfattige retter
 
  Singlemad i mikroovn

 

TEMAER
VIDEOLEX
KOGEBØGER
HJÆLP
INFO
FORSIDEN
« tilbage
 
Singlemad i mikroovn


Står middagen på det samme lidt for mange aftener i træk, fordi du kun skal kokkerere til én?
Så begynd at bruge mikroovnen til at lave nem, sund, lækker og energirigtig mad på ingen tid.
Mikroovnen er ideel til små husholdninger, men ender alt for ofte med at stå og samle støv i et hjørne af køkkenbordet.

Man skelner mellem mikroovne og kombiovne.
Mikroovne tilbereder udelukkende ved hjælp af mikrobølger, hvorimod kombiovne tilbereder ved en kombination af mikrobølger, varmluft og/eller grill.
Det giver mulighed for at stege og bage.


MIKROOVNENS FORDELE:

- Sparer energi, da kun maden bliver opvarmet.
- Sparer opvask, da du kan tilberede direkte på en tallerken eller i en skål.
- Hurtig tilberedning, da du kan tilberede i meget lidt vand.
- Sund og lækker mad, da vitaminer, mineraler og smagsstoffer behandles skånsomt.
- Fedtfattig tilberedning.

Det er en god idé at du anskaffer en kogebog for mikroovn, hvis du vil i gang med at trylle i mikroovnen. Det kræver nemlig en helt anden teknik (tilberedningstider og ?effekt) end almindelig madlavning.
Du kan dog straks begynde, hvis du bruger opskrifterne her på siden.


VIGTIGE FIF:

- Tildæk altid, når du udelukkende tilbereder med mikrobølger.
- Brug gerne glas, porcelæn og mikroegnet plastik i mikroovnen, men aldrig metal.
- Brug runde eller ovale skåle og fade, aldrig firkantede.
- Husk at lade maden hvile et par minutter efter tilberedning. Varmen skal have tid til at fordele sig.
Der er ingen risiko forbundet med at lave mad i mikroovnen. Mikrobølgerne ændrer ikke på levnedsmidlernes kemiske opbygning, og da du ikke har direkte kontakt til varmekilden i mikroovnen, er sikkerheden stor.
Du indstiller ikke varmegraderne i en mikroovn, men indstiller effekten typisk i intervallet 100-1000 W mikrobølger.
Hvis effekterne i opskriften ikke passer til din mikroovn, så omregn efter denne formel:
Effekt i opskrift x tid i opskrift = Tilberedningstid i egen ovn
Effekt i egen ovn

Eksempel:

I opskriften er angivet 1000 W mikrobølger i 4 min. Men din egen ovn har maks. 800 W.

1000 W x 4 min. = 5 min.
800 W

Nu er der ingen undskyldning for ikke at hoppe med på mikrobølgen!

Her på temaet om mad i mikroovn har vi lagt forskellige opskrifter ind som du kan finde ved at klikke på det understregede navn på retten.
Måske var det en ide at springe ud i at prøve at lave Havregrøden til lillebror eller til dig selv i mikroovnen i stedet for i gryden på komfuret. Så kan du glemme alt om kedelige gryder der skal vaskes af for de sidste rester grød, den er nemlig tilberedt på tallerkenen.

Hvis man kun er en lille husholdning er det ikke altid så let at lave suppe. Denne Aspargessuppe kan tilberedes på få minutter og i en mængde så den ikke varer resten af ugen.

Andebryst er et lækkert lille stykke kød at tilberede hvis man kun er en eller to personer. Det kan med fordel tilberedes i kombiovn (ovn med både mikro og grill) Stegt andebryst kan serveres sammen med en dejlig Champignonsauce der også kan tilberedes i mikroovn medens andebrystet hviler.

Når man er alene kan det være svært at få spist alle de grønsager det anbefales vi skal have. Prøv at tilberede Gulerødder med krydderurter i mikrovnen og du vil blive overrasket over, hvor dejligt de kan smage. Stadigvæk fulde at kraft og lidt sprøde, hvis de ikke får for lang tid.

Eller hvis det skal være kartofler. Der er ikke så meget sjov ved en udkogt kartoffel, men tilberedt med dild og en smule smør er det pludseligt et spændende tilbehør til fisk eller en kotelet. Dildkartofler i mikroovn bliver ekstra lækre, hvis det er små faste kartofler som bruges. Det gør ingenting at skrællen sidder på hvis de er rensede godt.

Prøv dig frem med din mikroovn- måske har du haft den igennem længere tid og er ikke blevet helt dus med den endnu. Der kan laves en dejlig Chili con carne,og i det hele taget kan der kan laves mange varierende retter i mikroovn med hakket kød.

Prøv dig lidt frem. Når du er blevet dus med en ret så prøv at eksperimentere lidt næste gang. Tilsæt et andet krydderi eller en anden grønsag som du tror kunne være spændende. Det giver efterhånden større erfaring og muligheder.
Det er ikke ubetinget alt der med fordel kan tilberedes i mikroovn - men rigtig meget kan og så sparer du både energi og tid.

Vil du vide mere om energisparing i køkkenet så kig på Madkanalens nye afsnit der hedder ENERGI TIPS

God fornøjelse

Madkanalen og Maria Galberg